Alice og Jørn Løths erindringer fra krigen
Alice og Jørn Løth voksede op i Sønderjylland og Nordjylland under besættelsen. De husker den 9. april, de hvide busser, befrielsen — og den hemmelige attrap-landsby Munidorf.
Alice
Alice Løth er født i 1935 i Taps, en lille by mellem Haderslev og Christiansfeld. Hun husker den 9. april, hvor hun så de tyske flyvere komme flyvende lavt, to og to, op langs Hovedvej 10 ikke langt fra hendes hjem.
Alice voksede op på en gård ude på landet. Her kan hun huske, at tyskerne ville indlogeres på forældrenes gård. Men hendes far sagde NEJ! Det respekterede de åbenbart, men senere i krigen kom der dog en tysk deling på ca. 80 mand, som fik lov til at overnatte en enkelt nat i stalden. Befalingsmanden fik dog lov at sove i karlekammeret. De havde selv et feltkøkken med, hvor de lavede maden — dog huggede de æg fra hønsehuset. De tog af sted dagen efter.
Alice kan huske, at tyskerne beslaglagde skolen, missionshuset og nogle ældre boliger i Taps. Hun synes ikke, de manglede noget mad eller andet på gården — de havde jo det hele selv.
Hun kan også huske, at hun så Folke Bernadottes hvide busser køre sydpå. Da befrielsesdagen oprandt den 5. maj, husker hun tydeligt de mange tyske soldater komme “sjoskende”, slukørede og slagne, sydpå ad Hovedvej 10, mens englænderne kom kørende nordpå i deres flotte jeeps. Ungerne flokkedes om dem og tiggede chokolade, som englænderne delte rundhåndet ud af. Der blev vist også delt nylonstrømper ud til de unge damer.
Jørn
Jørn Løth er født i Åbybro i Nordjylland i 1938. Han kan huske, han kom på besøg hos pedellen på skolen. Der kom der sommetider tyske soldater. De gav børnene slik, som de kaldte “bombom”.
Han kan også huske, der blev udleveret rationeringsmærker på kæmnerkontoret. I starten var der rationering på kul og benzin, men hurtigt efter kom der også rationering på sukker, te, kaffe, gryn, smør, margarine m.m. Selv sæbe var rationeret.
Jørns far var postbud og tog tit Jørn med på sin rute. Den gik bl.a. til “den hemmelige by”. Det var en falsk landsby med ca. 40 bygninger — med kirke, skole, forsamlingshus, mejeri og almindelig bebyggelse. Landsbyen var i virkeligheden en attrap, bygget af tyskerne af træ. Bygningerne indeholdt ammunition. Tyskerne regnede ikke med, at englænderne ville bombe en almindelig landsby.
Der gik togspor fra “landsbyen” til flyvepladsen, der lå ikke langt derfra. Ammunitionen blev bl.a. fløjet til Norge. Tyskerne kaldte det hemmelige ammunitionsdepot for Munidorf. Landsbyen blev lige efter krigen jævnet med jorden, og alt træet blev brugt andre steder — bl.a. til barakker til tyske flygtninge. En juletræsplantage dækker nu hele området, hvor Munidorf lå.