Min barndomsdrøm bliver til virkelighed
Fra en barndomsdrøm om Canada, gennem besættelsen som karl i Sønderjylland, murerlære i Aarhus og giftermål med Inger Skriver fra Ommestrup, til tre år i Vancouver og hjemrejsen i 1960.
Erindringer, levnedsforløb, egnsbeskrivelser og fortællinger om personer og virksomheder fra Mørke Sogn og omegn — fortalt og bevaret af arkivet.
Fra en barndomsdrøm om Canada, gennem besættelsen som karl i Sønderjylland, murerlære i Aarhus og giftermål med Inger Skriver fra Ommestrup, til tre år i Vancouver og hjemrejsen i 1960.
Peder Christian Skriver (f. 1866) nedskrev i 1934 sit barndomsminde om den sommereftermiddag, hvor han som attenårig sad fastholdt ved sin døende mormors seng, mens fluerne summede.
Tirsdag den 29. september 1959 brændte Enghavegård i Bale ned til grunden på under ti minutter. To beretninger — fra Maries familie og fra forpagterfamilien Gravesen, der stod midt i det.
Et brev fra kontoret i Aarhus, januar 1946: Inger Skriver skriver til sin søster Grethe om overarbejde, en for varm stue, håndarbejde og en koncert med Otto Svendsen.
Gudrun Selling (f. Jensen på Grimsbjerg 1903, d. 1979) husker julen fra sin barndom — slagteren fra Bale, Marie Høkeren i Faarup, det hemmelige juletræ og salmesangen om juletræet.
Fortalt i 2005 af Sofie Selling Rasmussen om sin oldemor Johanne Kjær — født 1836 i Søby, enke efter kun 14 års ægteskab, og siden kendt i Ommestrup som klog kone og fødselshjælper.
Pauli Damsgård fra Bale var landarbejder hele sit liv og spillemand ved siden af. Musikken hentede han i marken, i mosen og i barndommens landsby — og satte den på noder som valse og polkaer.
Johannes Overgaard fortæller om nytårsskikke i gamle dage – potter på dørene, nøjesgav og løssluppen festglæde. Nedskrevet i Mørke, februar 1981.
I 1946 overtog Søren og Elna Rasmussen forretningen på Stationsvej 4 og rejsebudvirksomheden, der betød så meget for handelslivet i Mørke.
Kunsten at brænde tegl gik ofte i arv. Følg familien Skipper fra Sønderjylland til teglværkerne omkring Mørke – og helt frem til en patenteret kalkovn.
Marie Bach, født 1929 i Gl. Mørke, husker tyskerne, der forlangte mad, kaffe af ristet byg, skolen der blev beslaglagt — og opgøret efter befrielsen.
Isenkram, ølbryggeri, møbelsnedkeri, brød, musik, kontorartikler, genbrug — og til sidst Byens Hus. En tidslinje for én adresse i Mørke fra 1920'erne til i dag.
I forsamlingshuset i Hvilsager svæver seks svaner hen over scenen — malet af Niels Sørensen, en kendt Mørke-håndværker af god, lokal håndværkerslægt, der var på valsen som naver i Tyskland.
Alice og Jørn Løth voksede op i Sønderjylland og Nordjylland under besættelsen. De husker den 9. april, de hvide busser, befrielsen — og den hemmelige attrap-landsby Munidorf.
Bent Jensen, født 1933 i Gl. Mørke, var 12 år, da krigen sluttede. Han husker et nedstyrtet tysk fly, modstandsmanden Axel, den tyske skydebane og befrielsen den 4. maj 1945.
Karen Skriver, født 1929 i Bale, var 16 år, da krigen sluttede. Hun husker cykelturen til Hornslet på massivgummidæk, de ekstremt kolde isvintre og luksusen ved at få appelsiner igen.
Ingen historier med dette emne endnu.