Julen på Grimsbjerg
Gudrun Selling (f. Jensen på Grimsbjerg 1903, d. 1979) husker julen fra sin barndom — slagteren fra Bale, Marie Høkeren i Faarup, det hemmelige juletræ og salmesangen om juletræet.
Julen på “Grimsbjerg” — som jeg husker den, da jeg var barn. Fortalt af Gudrun Selling f. Jensen, født 28.01.1903 og død 26.01.1979.

Det var en stor begivenhed, naar der 8 dage før jul blev sendt bud efter slagteren, det glædede vi os meget til. Slagteren var en stor tyk mand fra Bale, som hed Søren Bech. Han gjorde hele grisen i stand for mor. Vi børn fik hver en lille medisterpølse som vi maatte spise uden noget til, saa vi guffede rigtig i os.
Saa nogle dage efter kom der bud ovre fra Marie Høkeren i Faarup, at nu kunde mor komme og handle den og den eftermiddag, saa kom alle bønderkonerne rundt fra gaardene og købte ind til jul. Marie havde en søster der hed Trine, hun lavede kaffe til konerne, de fik julekage og masser af smaakager.
Hver kone maatte tage et barn med. Børnene fik saftevand og smaakager. Det var en gammel skik, med et barn fra hver gaard, saa vi børn maatte skiftes til at komme med.
Paa disken stod der en stor æske med slik, vi maatte spise alt det vi vilde. Det var herligt, vi fik og en pose og en appelsin med hjem.
Marie Høkerens butik
Marie Høkerens butik var lille, der var hvidskuret gulv, der var strøet sand paa. Saa stod der en række sivsko indenfor døren, for vi maatte ikke gaa ind med beskidt fodtøj.
Der var saa rent, og duftede af alt mulig dejlig krydderi. Der var en skuffe med laurbærblade, i den var der ogsaa chokolade, I kan tro det var lækkert. Et kvart pund chokolade kostede 16 øre.
Marie Høkeren kørte selv til Aarhus og købte sine varer, hun kørte om morgenen og kom hjem sent om aftenen. Hun havde en lille gul hest og en sød lille rejsefjedervogn. Naar mor var færdig med at handle kom en af karlene efter os.
Juleaften
Dagen før juleaften blev juletræet hentet, vi havde selv nogle juletræer dengang. Far satte selv træet paa fod. Juleaftensdag kl. 2 gik far og mor ind i spisestuen, lukkede døren og pyntede selv træet. Der var ingen der saa juletræet før juleaften. Vi havde i forvejen syet julekurve af silkepapir, der kom godterne i. Der var lidt forskelligt, men kun 4 stk. marcipan i hver kurv.
Juleaftensdag blev bedstemor hentet, hun boede i et lille hus i Ommestrup. Ras Hajborg, Arvine og Carl kom ogsaa altid til juleaften. Vi havde ogsaa en gammel fodermester, der hed Per Svitz, hans kone hed Trine – hun var noget saa sur.
Juleaften fik vi sødsuppe med svedsker og rosiner i, og medisterpølse og flæskesteg med rødkaal, og hindbærsaft at drikke til, ingen øl eller sodavand.
Naar vi havde spist læste far julefortælling for børnene, medens pigerne vadskede op. Mor tændte juletræet.
Saa kom endelig det store øjeblik da en af de store piger gik ind og spillede “Det kimer nu til julefest”. Vi gik alle rundt om træet, og I kan tro der var sang.
Far ville altid have “I denne søde juletid”, den var saa lang for vi børn. Saa sang vi ogsaa “Glade jul”, og “Dejlig er jorden” og sluttede af med “Klokken slaar” – det har vi altid gjort.
Saa fik vi gaverne, de var beskedne. Men vi var lykkelige for dem. Min dukke blev gerne pyntet og fik et nyt ansigt.
Saadan fejrede vi julen hjemme paa vort kære “Grimsbjerg”, og saadan vil jeg altid mindes den. Vi syntes alle, at vi havde haft en skøn og dejlig juleaften.
Gudrun Selling er datter af Marie, som var datter af Johanne “Hanne” Skriver — se hendes historie i Johanne Pedersen Kjærs historie, fortalt af Gudruns egen datter Sofie Selling Rasmussen.