Om Mørke Egnsarkiv
Mørke Egnsarkiv er dit lokale historiske arkiv. Siden 1979 har frivillige indsamlet, registreret og bevaret historisk materiale fra Mørke Sogn og nærområdet.
Fra 1979 til i dag
Mørke Egnsarkiv blev startet i 1979 af Else Jørgensen, også dengang i lokaler på Lindegården. Dengang blev der både samlet billeder, arkivalier og ting. Da arkivet generelt ikke har plads til opbevaring af museumsgenstande, ophørte denne indsamling, og der blev indført digital registrering i "Arkibas" i 2011.
Siden er der registreret billeder, arkivalier (papirer), artikler, bøger m.m. i databasen. Arkivet registrerer alt materiale i Arkibas og arkiverer det for eftertiden.
Vi er hele tiden interesseret i arkivalier fra firmaer, foreninger, personer m.m., der har eller har haft tilknytning til Mørke Sogn — dog hovedsagelig papirmateriale og fotos. Du kan enten forære arkivet papirer og fotos, eller du kan låne os materialet, for at vi kan scanne det. Vi kommer gerne hjem til dig og scanner billederne.
Drevet af frivillige
I dag arbejder 9 frivillige med registrering af historien. Det er ildsjæle, der bruger deres tid på at bevare og formidle egnens fortid — og som altid tager godt imod nye, der har lyst til at give en hånd.
Arkivet ledes af Marian S. Trælle som arkivleder. Har du lyst til at blive en del af holdet — med registrering, scanning, formidling eller andet — så er du meget velkommen. Du behøver ingen forudgående erfaring, kun nysgerrighed og interesse for lokalhistorie.
Hvornår kan du besøge os?
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive for at aftale et besøg uden for åbningstiden.
- Første tirsdag i måneden16.00 – 18.00
- Øvrige tirsdage13.00 – 14.30
- Lukketjuli, august og december