Teglbrænderfamilien Skipper

Kunsten at brænde teglprodukter er et arbejde for specialister. For at opnå den korrekte temperatur i stenene, så de var holdbare i alt vejrlig, havde de første teglbrændere kun deres sanser som “termometer”. Det var en kunst, der ofte gik videre til de næste generationer.

Når vi skriver historier om teglværker, støder vi ofte på familier, hvor kunsten at brænde tegl var gået i arv. En af disse var familien Skipper.

Fra Sønderjylland til Mørke

Det første, vi hører om denne familie, er fra Adsbøl ved Gråsten i Sønderjylland. Her var Matz Andreas Skipper (1827-1877) brændmester på Brille Teglværk ved Egernsund. M.A. Skipper blev født d. 8. juni 1827 i Gråsten og gift med Magrethe Thomasen (1818-1864). I 1857 forlader han Broager og drager med hele familien til Skaføgård ved Mørke, hvor han forpagter godsets teglværk.

I 1872 rejser familien til Dagstrup ved Mørke, hvor den køber Dagstrup Teglværk og har det i to år. I skøderne tituleres Matz Andreas “teglbrænder”.

I 1874 rejser Matz Andreas alene til Tebstrup Teglværk og senere samme år til Gødvad ved Silkeborg, hvor han forpagter Sølund Teglværk for en 10-års periode. Matz Andreas opfylder ikke kontrakten, for i 1877 dør han, 50 år gammel, i Hørning. I kirkebogen står der “Teglbrænder ved Hørning Teglværk”.

Matz Andreas efterlader sig, ud over sin hustru og deres to fællesbørn, fem sønner af første ægteskab, som alle fortsætter, mere eller mindre, i faderens fodspor inden for kunsten at brænde teglprodukter.

Sønnerne fører faget videre

Sønnen Lorentz Hansen Skipper (1858-1940) var født i Hvilsager Sogn og teglmester på Faurgård Teglværk ved Ondrup syd for Odder fra 1877 til 1878. Med en afstikker omkring 1880 til Vosnæsgård som tjenestekarl vender han tilbage til teglværksbranchen, idet han bliver teglbrænder på P. Basse Jørgensens Teglværk ved Mørke. Lorentz Hansens barnebarn, Ejgon Nikolaj Skipper, født i 1915, går i bedstefaderens fodspor som teglværksarbejder.

Sønnen Mads Andreas Skipper (1860-1929) var født i Hvilsager Sogn. Mads Andreas er den af brødrene, der har haft den største karriere inden for teglværksbranchen. Den begynder på Egebjerg og Tebstrup Teglværk i slutningen af 1870’erne, hvor han arbejder for sin storebror Jørgen Thomas, der var forpagter af disse to værker. Han må hurtigt have lært faget, for ved sit bryllup med Laurine Jenssine Jensen i 1881 tituleres han teglbrænder. De får sammen 14 børn.

Jørgen Thomas går konkurs i 1881 med begge værker. På et tidspunkt flytter familien til Elev nord for Aarhus, og er her sandsynligvis tilknyttet Elev Teglværk. Det har ikke været lykke det hele, for familien må have levet på et eksistensminimum. I Elev Sogneråds protokol kan man læse, at Mads Andreas i februar 1886 ansøger om fattigunderstøttelse, og at sognerådet bevilger 10 kr. “da han manglede både ildebrændsel og fødemidler”. Han får yderligere bevilget 2 kr. ugentlig, så længe den hårde vinter varer.

I 1889 vender familien tilbage til Egebjerg, hvor han bliver forpagter af Egebjerg Teglværk frem til 1898. Sideløbende var han også forpagter af det nærliggende Vinten Teglværk i kompagniskab med Jørgen Hartvig Friis. I 1899 køber han Hovedgård Teglværk, som han ejer frem til 1913. Herefter følger en periode på Stilling Teglværk, en ny forpagtning af Egebjerg i 1919 og samme år købet af Hvornum Teglværk ved Hobro, som han går konkurs med i 1922. Mads Andreas dør d. 18. juli 1929 i Århus og bliver begravet i Kattrup.

En patenteret ovn

D. 21. maj 1917 fik Mads Andreas Skipper udstedt et patent på en “Brændeovn til uafbrudt drift til brænding af kalk, mursten og lignende”. Han havde fundet ud af, at der var fordele ved at lade brændkammeret være skråtstillet. De rå kalksten eller mursten kunne da fyldes på øverst og selv skride ned gennem en brandzone midt i ovnen.

Under Skippers ledelse blev hans ovn opført på Skanderborg Kalkværk A/S og senere på Jyllands Patentkalkværker A/S. Det blev besluttet, at Ny Balle Kalkværk skulle hedde Jyllands Patentkalkværker A/S, efter at Skippers ovn var blevet opført i 1920.

Samtidig blev det besluttet at købe Skipper ud af selskabet for 2.000 kr. og erhverve ret til at udnytte hans patent i hele Jylland for 20.000 kr. Det vurderes, at Skippers kalkovn havde kostet omkring 650.000 kr. at opføre i 1920. Der er ingen oplysninger, der peger på, at ovnen blev opført andre steder.

Familien Skipper – faderen Matz Andreas Skipper og hans fem sønner og deres børn – har været involveret i hele 11 teglværker. De har sikkert også været på andre teglværker end dem, vi har kunnet dokumentere.

Familien Skippers stamtræ

• Matz Andreas Skipper (1827-1877)
  • Christian Henrik Skipper (1851-1916)
  • Jørgen Thomas Skipper (1852-?)
  • Andreas Nikolaj Skipper (1854-1915) – havde en gård i Ommestrup og arbejdede også på Ommestrup Teglværk
  • Lorentz Hansen Skipper (1858-1940)
    • Ejgon Nikolaj Skipper (1915-?) – barnebarn af Lorentz, voksede op hos dem, arbejdede på teglværk i Ommestrup og boede senere i Gl. Mørke
  • Mads Andreas Skipper (1860-1929)
    • Laurits Andreas Skipper (1892-?)

Matz Andreas Skipper er Inge Sommers (Skipper) tipoldefar, og Lorentz Hansen Skipper er hendes oldefar.

Kilder

Kirkebøger fra sognene Gråsten, Broager, Hvilsager, Ovsted, Hørning, Hansted, Kattrup, Ørridslev og Mørke · Skøde- og panteprotokoller · Folketællinger 1860, 1880, 1890, 1901, 1921 og 1940 · Det Danske Udvandrerarkiv · Forhandlingsprotokol for Elev Sogneråd 1883-1896 · Børge Kjær: Djurslands Kalk: råstofudvinding og kalkværksindustri, 2001.