Ved Nytaarstid i gamle Dage

Johannes Overgaard fortæller.

For de gamle Slægter var Nytaarsskiftet en Begivenhed, der kunde optage sindene stærkt. Nu var et år rundet, hvad vilde det nye bringe, der var nok at tænke over og meget at tage Stilling til. Hos fromme Folk blev der læst i Bibelen Nytaarsaften, eller sunget alvorlige Salmer. Der kunde de gamle og hjemmesiddende Folk i Gaarde og Huse finde opmuntring og trøst ved at fremsige eller synge disse Salmer.

Som en modsætning til de gamles skønne Nytaarsandagt stod Ungdommens løsslupne Glæder på Aarets sidste Aften, som bestod i at Børn og Unge Mennesker skulde ud og slaa Potter på Dørene Nytaarsaften. Naar der var knaldet med Potterne, kom Folkene ud for at fange Fredsforstyrrerne. Efter nogen løben blev de fanget og budt ind for at modtages til Beværtning.

Det hændte at en enkelt havde en Guffepot, den bestod af et Blæreskind, som var bundet stramt over en Daase, i hvis Midte var fastgjort en Pennefjer. Ved at gnide denne med Fingrene frembragtes en underlig brummende Lyd, der forstærkedes af Daasen.

I det indeværende Aarhundrede blev det gamle Spetakeltøj afløst af Knaldperler, Kinesere, Skruptudser og Kanonslag, hvis dundren kunne forskrække Heste og andre Dyr.

Mange Drillerier fandt sted Nytaarsaften, man fjernede Karlekamrenes Sengetøj, flyttede Redskaber, bandt Yderdørene, stoppede Skorstenene, bortførte Trillebøre, Havelaager og Gaardsled.

Nytaarsskydning og den øvrige Larm har oprindelig haft til formaal at bortjage onde Aander, saa de ikke skulde faa for megen Magt i det nye Aar. Nytaarsløjerne maa i almindelighed betragtes som Udslag af løssluppen Festglæde. De fleste af de gamle taabelige Nytaarsaftens Skikke er nu næsten ophørt her i Landet.

Børnenes Glædesdag

Nytaarsaften var Børnenes store Glædesdag, thi da maatte alle Børnene tage Nytaarsgaver. De gik enkeltvis eller i smaa flokke fra Sted til Sted. Saa snart de kom ind, skød de med Knaldbøssen og sagde i det samme “Nøjesgav”. Hvis ikke der straks Raabtes “Nøjesgav” af de der boede i Huset, havde de forspildt deres Ret. Der blev saa uddelt Pebernødder og andre Nødder samt Æbler. Jeg husker, at min Fader fik en Daler vekslet i toører, som saa blev delt ud til hvert Barn, der kom og skød Nytaar ind.

Karlene gik fra Dør til Dør

Andre steder var det voksne Karle, der gik fra Dør til Dør og krævede Nytaarsgaver. Naar Flokken kom i Gaarden, raabte de i Munden paa hinanden “Nøjesgav”. De blev saa bænket rundt om Folkestuebordet, og Brændevinsflasken kom frem. Stedets Karl var skænker, og der manglede ikke Tjenesteivrighed – han skænkede til Flasken var tom.

Manden i Gaarden holdt sig altid ude, naar Karlene kom, det samme gjorde Husmoderen. De harmedes over denne Skik, men turde ikke nægte Karlene Brændevinen. Det var jo ikke rart at være Ugleset af Tjenestefolkene, og i dette Tilfælde gjaldt det samme som i saa meget andet: skik følge eller land fly. Det gjaldt om at drikke saa mange fulde som mulig, og dette lykkedes alt for godt.

Uskikken fik man efterhaanden bugt med, idet Gaardmændene forlangte, naar de fæstede Karle, at de ikke maatte gaa rundt Nytaarsdag. Mændene gik ogsaa rundt Nytaarsaftensdag og ønskede Glædelig Nytaar; de blev altid godt modtaget.

I ugen efter Nytaarsdagsaften var det halvhelligt, kun de vigtigste Arbejder blev udført.

---

Nedskrevet i Mørke, februar 1981.