Søren og Elna Rejsebud

I 1946 købte Søren og Elna Rasmussen ejendommen Stationsvej 4 i Mørke og overtog samtidig håndkøbsudsalg fra Apoteket i Hornslet, avis- og bladhandel samt ikke mindst rejsebudvirksomheden.

Rejsebud i Aarhus

Søren Rasmussens arbejde som rejsebud bestod i, at beboere og forretningsdrivende i Mørke kunne give ham bestillinger med på varer og i det hele udførelse af budtjeneste i enhver form overalt i Aarhus.

Da transporten i de første mange år foregik med jernbanen, kunne firmaer i Aarhus – efter bestilling fra folk i Mørke – indlevere varer på Aarhus Østbanegård, hvor rejsebudene havde stade. Men langt de fleste ekspeditioner var småting, som rejsebudet selv måtte “samle op” i forretninger fordelt over hele Aarhus by.

På Østbanegården havde han en budcykel stående opstaldet – en ladcykel med plads til varerne – mens han over skulderen havde en stor sejldugspose, som han samlede småtingene i.

I den tid var varetransport ikke så gennemført, og rejsebudvirksomhed var derfor almindelig i alle mindre byer. Det var en virksomhed, der betød utrolig meget for en by som Mørke.

En folkevogn og en konflikt

Efter en årrække fik Søren Rasmussen mulighed for at udvide sit virke ved hjælp af en varebil – et såkaldt “folkevognsrugbrød”. Det medførte imidlertid en konflikt med koncessionshaverne af fragtruter, der mente, at han gik dem i bedene. Mørkes befolkning støttede Søren Rasmussen ved på forhånd at underskrive en liste, hvoraf det fremgik, at han af hver især var bestilt til arbejdet.

Søren Rasmussen – af alle kendt som Søren Rejsebud – var meget afholdt. Desværre blev han kun 54 år gammel. Meget rammende mindedes provst Knud Bang ham således ved begravelsen:

“Man havde altid en glæde i sig selv, når man havde talt med Søren Rasmussen, enten det var hjemme hos ham selv, i forretningen eller ved et tilfældigt møde.”

Elna – en ildsjæl i idrætsforeningen

Søren Rasmussens fritidsinteresse var fodboldholdet i Mørke – en interesse han fuldt ud delte med Elna Rasmussen, der i 15 år var formand for Mørke Idrætsforening, som hun i øvrigt bistod på alle mulige måder.

For eksempel er det et utal af ungdommens idrætsdragter, der har passeret Elnas vaskebalje i årenes løb. Uforglemmelig er også Elnas cigarkasse, når hun om søndagen under turneringskampene på sportspladsen opkrævede billetpenge.

Et par flittige mennesker, der påtog sig mange af det lille samfunds mange forskellige opgaver. For Elna Rasmussens vedkommende foruden at modtage ordrer til rejsebudets virksomhed, salg af aviser og blade, udlevering af apotekervarer, efter lukketid at servere ved festlige lejligheder – specielt på Mørke Kro.

Vi husker både hendes ferme sving med fadene og hendes friske bemærkninger til dem, der deltog i festlighederne.