Maler Sørensen og svanerne i forsamlingshuset
I forsamlingshuset i Hvilsager svæver seks svaner hen over scenen — malet af Niels Sørensen, en kendt Mørke-håndværker af god, lokal håndværkerslægt, der var på valsen som naver i Tyskland.
I forsamlingshuset i Hvilsager er væggen over scenen et maleri af seks svaner i majestætisk flyveflugt. Billedet har været tæt på at blive ødelagt i en brand, men er siden restaureret. Det er et gammelt billede, formodentlig fra første halvdel af 1900-tallet, og angiveligt malet af maler Niels Sørensen — en anerkendt og kendt Mørke-håndværker med kunstneriske anlæg og tilbøjeligheder.
En håndværkerslægt
Niels Sørensen blev født 26. december 1891. Hans far var maler Knud Sørensen og mor Johanne Marie Frederikke Sørensen.
Niels Sørensens mor Johanne var datter af skrædder Jens Jensen i Mørke. Både Johannes far og bedstefar var skræddere, og Johannes oldemor Mette Norring var væverske. På mødrene side var Niels altså af god, solid og lokalt forankret håndværkerslægt.
Niels Sørensens far, malermester Knud Sørensen, blev født 1866 i Følle. Han blev udlært som maler hos malermester Munch i Mørke ca. 1887. Af Knud Sørensens lovbefalede vandrebog kan vi se, at han som 20-årig i 1887 har meddelt udrejse til Hadsund, hvor han har arbejdet som maler i hvert fald indtil 1889.
Vandrebogen var ikke elsket af håndværkerne. Den var myndighedernes kontrol med den enkelte mand, blandt andet med hensyn til mulig indkaldelse til militærtjeneste. Udrejsen til Hadsund kan ses som Knud Sørensen “tagen på valsen” som komplettering af hans uddannelse til malersvend. Opholdet var kort, og så er han vendt tilbage til Mørke og har nedsat sig som selvstændig malermester i 1888 — måske har han overtaget sin gamle mesters forretning? Han giftede sig med Johanne formodentlig ca. 1890 (Niels blev jo født i 91).
Niels på valsen
Niels blev udlært som maler hos sin far ca. 1910. Dengang var en del af det at blive fuldbefaren håndværker — i hvert fald i Danmark og Nordtyskland — at drage på valsen som “naver” (skandinaver). Valsen kunne strække sig over flere år og indebar arbejde i sit håndværksfag hos forskellige mestre i Tyskland. Niels var på valsen fra 1910 til 1913/14. Måske har den truende krig sat en stopper for hans udlandsfærd.
Naverne var til at kende på deres særlige festpåklædning, ofte med en karakteristisk snoet (pynte)stok. At være på valsen som naver var håndværkssvendenes uddannelses- og dannelsesrejse. Man fik kendskab til liv og kultur i flere af Tysklands større byer, man knyttede kontakter og venskaber, og man dygtiggjorde sig.
Niels søgte på sin rejse arbejde hos dekorationsmalere i flere tyske byer — Stuttgart, Innsbruck, Karlsruhe m.fl. Alle steder har hans mestre medgivet ham meget positive anbefalinger, f.eks.: “Unterzeichneter bestätigt hiermit, dass der Maler N. A. Sørensen von Mørke (Dänemark) seit 7. April 1913 bis 17. Mai in meinem Geschäfte als Maler tätig war. Mit seinen Leistungen wie auch Betragen war ich sehr zufrieden …” (F. O. Keller, Dekorations-Maler).
Hjemme igen
I 1914 har Niels været hjemme igen — formodentlig for at blive indkaldt til sikringsstyrken, der var en del af Danmarks neutralitetsberedskab i første del af verdenskrigen. Niels gjorde tjeneste i 18. bataljon på korporalskolen på Kronborg. Det ved vi, fordi han i november 1916 modtog et postkort med hilsen fra en tysk kammerat, Emanuel, som han havde mødt på valsen. De holdt altså kontakten vedlige trods krigen.
Sikringsstyrken blev opløst i 1917, og så vendte Niels hjem til malerarbejdet i Mørke i sin fars forretning. Niels blev gift med Emilie i Mørke Kirke i 1921.
Hvornår Niels overtog forretningen, ved vi ikke præcist, men formodentlig sidst i trediverne. I hvert fald fremstår Niels som indehaver efter krigen, som det ses af en annonce fra 1946 i Mørke Folkeblad: “Alt Malerarbejde udføres hurtigt, solidt og propert.”
Niels blev kendt og anerkendt for sin håndværksmæssige dygtighed. Med egen farvemølle blandede han farverne, indtil han nåede netop dén nuance, han ønskede. Han var af den gamle skole og nægtede f.eks. nogensinde at anskaffe sig en bil til sit malergrej. Han var en kendt del af bybilledet på sin cykel med malerbøtter, pensler og stiger. At han særligt havde søgt at dygtiggøre sig som dekorationsmaler, vidner svanerne i forsamlingshuset om.
Mørke Selskabelige Forening
Da Niels vendte hjem til Mørke, engagerede han og hans hustru sig hurtigt i den selskabelige forenings teatervirksomhed. Repertoiret var primært populære vaudeviller — den tids musicals. Foruden Niels og Emilie var mejerist ved Lykkesholm Mejeri, Georg Holm, en af de ledende kræfter.
Georg Holm var bror til den tidligere kendte skuespillerinde Ellen Gottschalck og siges ligesom søsteren at have haft en glimrende sangstemme. Det havde Niels også. Holm var ikke kun skuespiller, men også instruktør og iscenesætter. Forestillingerne blev opført på afholdshotellet på Ebeltoftvej, som havde sal og scene, og var grundigt forberedte — også mht. scenografi og udstyr. Kostumerne blev lejet hos kostumeudlejningsfirmaet F. A. Hartvig i Aarhus.
En regning fra Knud Sørensen i 1925 til Mørke Selskabelige Forening vidner om standarden: “Reparation af lærred 4 kr., tapetsering af kulisser 12 kr., 8 ruller tapet 8 kr., 1 ny dør tapetseret og malet 2 kr.”
Hvor mange år foreningen bestod, er ikke klarlagt. Men at Niels Sørensen også efter sin amatørskuespiller-karriere bevarede erindringen om sine mange optrædener, vidner senere beretninger om: Man kunne altid høre, hvor maler Sørensen var — han fløjtede til arbejdet. Og mon ikke det var vaudeville-repertoiret, han fandt frem, da han malede svanerne?